22. september 2019 - Skansepalæet...nemmere at få tilgivelse end at få tilladelse?

Er det nemmere at få tilgivelse end at få tilladelse?
Hvem passer egentlig på vores by?                                                                                                      (Se fotodokumentationen nederst!)

Efter flere års renovering af Skansepalæets tagetage er resultatet nu blevet synligt ud mod Skanseparken, og det vækker mildest talt overraskelse blandt mange, også blandt os i Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd.

Fællesrådet blev først etableret i juni 2018, så vi har ikke været involveret i byggesagen før nu. Sammen med årvågne beboere har fællesrådet se seneste uger lavet fotodokumentation og kortlagt alle de bygningsmæssige ændringer, der efter vores opfattelse væsentligt har forringet bevaringsværdien og oplevelsen af Skansepalæet i det samlede kulturmiljø omkring Skanseparken.

Skansepalæet og hele skanseanlægget har tilsammen en kolossal betydning for forståelsen af byens udvikling og vores kulturhistorie. Sammen med nabobygningen ’Skansen’ er de to bygninger præcist tilpasset det område, de er opført til og i. Bygningen har en meget spændende og sammensat karakter, som bliver understreget af det syv etager høje borglignende hjørnetårn. Arkitekt Hjalmar Kjær er inspireret af tidens arkitektoniske vinde, men også af Skanseanlæggets militære historie. Derfor fremstår bygningen også som et markant fæstningsværk. Og uindtageligt indtil 2019. 

Lokalt Kulturmiljøråd var allerede inde på at noget sådant ville ske, da planerne var i høring, og udtalte sig dengang særdeles kritisk. Ændringerne er endda flere og værre end dem, som oprindeligt blev fremvist på en 3D-visualisering til offentligheden. Visualiseringen var desværre også misvisende på flere måder, fordi de toetagers kviste både fremstod størrelsesmæssigt mindre og mere visuelt afdæmpede, end de i virkeligheden er. Hvordan kan Kommunen leve med en så lemfældig omgang med visualiseringer fra bygherres side?

Fællesrådet har indledningsvis henvendt os til rådmanden med vores undren, spørgsmål og fotodokumentation. Forvaltningen har nu udarbejdet et notat til Teknisk Udvalg, der også er stærkt optaget af sagen. Faktum er, at

Aarhus Kommune har givet tilladelse til en række kritiske ændringer. Oveni har bygherre så gjort ting og sager uden at spørge Kommunen. Listen er lang og her er nogle af de kritiske forhold: Nedrivning af den ikoniske skorsten på tårnet (skorstenen blev istandsat for få år siden); store tagvinduer i tårnet; store tagvinduer i tagfladen; altaner mod gårdsiden, som bryder gesimsen; dobbeltkviste der er rykket, så de går ned til tagfoden (gesimsen); en flyttet skorsten; nedløbsrør ført horisontalt på facaden samt LED-lys opsat. Herudover har Kommunen ikke omtalt i sit notat, at bygherre også har ændret gesimsens æstetiske udtryk og gesimshøjden markant. Samlet set står vi nu med en række ændringer, der ødelægger og forringer bygningens bevaringsværdi og forvansker det bygningskulturelle udtryk.

Fællesrådet har søgt aktindsigt i sagens mange akter. De viser bl.a. også, at der undervejs har været flere ret så insisterende indsigelser fra årvågne naboer, der er stærkt bekymrede over de byggemæssige ændringer og resultater. En artikel blev også bragt i november 2017 i JP Aarhus under overskriften ”Hold da op, hvad er der sket derovre”, efter henvendelse fra chokerede genboer. Heller ikke den artikel fik dengang forvaltningen eller Stadsarkitekten ud af busken, udover nogle juridiske bemærkninger. Men for at passe på bygninger som Skansepalæet er der brug for politisk vilje og arkitektfaglig bevågenhed. Det var heller ikke Stadsarkitekten, der opdagede de problematiske ændringer for nogle uger siden. Det var derimod årvågne beboere, som henvendte sig til Lokalt Kulturmiljøråd og JP Aarhus.

Det gør noget ved én at skimme sagens 174 akter. Bagved sidder der jo seriøse fagfolk, der passer deres arbejde, hos både Kommune og bygherrerådgiver. Det er oftest ingeniører og tekniske sagsbehandlere, der er i dialog med hinanden om kvalificering og valg af materialer, tilladelser og byggemæssige ændringer undervejs. Arkitekter dukker kun op lejlighedsvis i sagsakterne, f.eks. da Stadsarkitekten er med til at sige god for opsætning af en vejrhane på tårnet. Det er let at blive forført og tænke, at alle jo blot gør et godt stykke arbejde, og så er den vel ikke længere. Men det er den! For sagen baserer sig på nogle misvisende visualiseringer og byggetilladelser, der ikke kærer sig tilstrækkeligt om bygningens bevaringsværdi.

Bygherren har sammen med Kommunen delvist ødelagt en af byens mest markante beboelseskomplekser, og vi frygter, at det ikke får konsekvenser af nævneværdig karakter. Sagens gang indtil nu viser tydeligt, at vi som by egentlig er ret ligeglade med vores kulturhistorie. Og naturligvis at sagen vil skabe præcedens for andre, der vil bygge i bevaringsværdige bygninger, fordi man som bygherre, der påtænker ombygninger, ikke indledningsvis behøver at være særligt årvågne eller omhyggelige. Vi undrer os også principielt over, at bygherren f.eks. får lov til at sætte så mange og store ovenlysvinduer i en bygning med høj bevaringsværdi. Vi erfarer nemlig samtidigt, at små bygherrer i en lang række tilfælde får afslag på noget tilsvarende, endda i bygninger med lavere bevaringsværdi. Der er forhåbentlig ikke forskel på, hvordan Kommunen behandler store og små bygherrer?

Tilbage står, at Kommunens forvaltning af Skansepalæet er uansvarlig i forhold til Kommunens egen målsætning om at passe på byens kulturmiljøer. Det er på tide, at byrådspolitikerne – herunder Teknisk Udvalg - lever op til deres vedtagne ’Fortællingen om Aarhus’, hvori der bl.a. står: ”Vores bycentrum, by- og lokalområder ændrer karakter. Vi vil værne om det historiske Aarhus og bevare de grønne åndehuller, og vi vil fylde dem og byrummet med liv.”

Hvis man vil høre og se mere afholder fællesrådet et info- og debatmøde søndag d. 29. september kl. 10.30-11.30 i ’Skansen Hus & Have’ i Skanseparken. Der bliver mulighed for diskussion af sagen samt visuel besigtigelse af de forandringer, der er foretaget af Skansepalæet. En række beboere vil fortælle nærmere om ændringerne, og der vil være arkitekter til stede med forstand på renovering af bevaringsværdige bygninger. Vi vil drøfte, hvad vi kan lære af sagen og hvad vi kan gøre. Så kom og brug en time og drik en god kop nabokaffe. Politikere og pressen er også inviteret.

Se fotodokumentationen her.....