Byggeplaner Baunes Plads - henlagt
Medlemmer af arbejdsgruppen:
Ove Bjerg, Lene Sick Ejlersen, Per Krogager, Flemming Knoth og Alexandra Beck (tovholder - Alexandra overtog efter mødet opgaven fra Flemming)
Arbejdsgruppen skal søge og samle information og viden om Kommunens byggeplaner og sammen kvalificere argumenter og holdninger, som kan danne udgangspunkt for nye spørgsmål til Kommunen eller til os i kvarteret/fællesrådet og evt. også formidle holdninger og forslag, der rækker ud over de personer, der er umiddelbare og nære naboer og som kan danne grundlag for en bredere og større konsensus om, hvad der tjener kvarteret og den gode byudvikling.
Udgangspunktet for os indtil videre er, at intet er besluttet og alt er muligt på den grund, og at vi forventer et højt niveau af borgerinddragelse fra Kommunens side (som stillet i udsigt af stadsarkitekten på borgermødet og som beskrevet i samarbejdsaftalen mlm fællesråd og Kommunen).
Der indgår i arbejdsgruppens fokus bl.a. en kritisk-konstruktiv forholden sig til emner som fortætning af boligmassen, fjernelse af grønne åndehuller og uplanlagte/uprogrammerede mellemrum i kvarteret, det lokale behov for dagligvarebutikker og konsekvenser ift. øget biltrafik eller anden type trafik.
Relevant materiale er lagt op i arbejdsgruppens google drive mappe.