Helhedsplan for området Aarhus Hovedbanegård - under udvikling

Området omkring Aarhus Hovedbanegård og Aarhus Rutebilstation er under forandring. Rutebilstationen skal flyttes, indretningen af Banegårdspladsen skal genovervejes, og Aarhus Byråd har igangsat undersøgelser af mulighederne for at bygge by hen over banegraven.

Området omkring Banegården skal udvikles, så det bliver et mere attraktivt sted at færdes og opholde sig.

Det er et trafikalt knudepunkt og er præget af ikoniske bygninger og arkitektur. Aarhus H fungerer på mange måder som en byport – en indgang til Aarhus - og tusindvis af mennesker passerer gennem området hver dag.

Men hvad skal det være for et område? Hvilke funktioner drømmer vi om? Hvilken slags by vil vi gerne have?

En indledende visionsproces skal være med til at bestemme hvilke visioner, værdier og tematikker, der skal ligge til grund for den overordnede helhedsplanlægningen af området omkring Aarhus H.

Visionsprocessen skal munde ud i en række overordnede principper, der kan hjælpe med at prioritere pladsen og sikre, at vi i fællesskab udvikler en levende og attraktiv by. En god by for alle.

Fællesrådet deltager både i de åbne borgerinddragende møder og i de lukkede møder for interessenter i området.

Deltagere:
Hans 
Alexandra
Jeppe
Henrik
- alle fra bestyrelsen