Aarhus Kommune
Fællesrådene er en paraplyorganisation for de lokale borgere, grundejer-, beboer- og borgerforeninger, idræts- og fritidsforeninger, kirker og menighedsråd, erhvervsforeninger, institutioner, skoler og børneinstitutioner m.fl.
Fællesrådene er en af hovedaktørerne i opfølgningen på byrådets mål om borgerinddragelse og medborgerskab.
Fællesrådene er desuden et forum for drøftelse af lokale spørgsmål, og fællesrådene kan være katalysatorer for lokale aktiviteter, events m.v.
Samarbejdet mellem Aarhus Kommune og fællesrådene
Samarbejdet har til formål at styrke medborgerskab og den aktive inddragelse af lokalsamfundets borgere, foreninger, institutioner, erhvervsvirksomheder m.fl.
Samarbejdet skal sikre, at fællesrådene og de lokale synspunkter inddrages så tidligt i kommunale plan- og aktivitetsovervejelser, at
der reelt er mulighed for at påvirke beslutningerne.
Samarbejdet indebærer, at fællesrådene respekterer hensynet til fællesskabets interesser. Samarbejdet skal sikre den gensidige information og bidrage til en åben og respektfuld meningsudveksling.